Indlånsbetingelser
1. Generelt
Disse betingelser for opsparingsprodukter indgår som en integreret del af din aftale om opsparingskonto. Facit Bank A/S’ (herefter benævnt Facit Bank) opsparingskonti er ikke betalingskonti, og kan ikke benyttes til betalingstjenester eller lignende.
Betingelserne gælder for alle aftaler om opsparingsprodukter mellem Facit Bank og dig som privatkunde. Facit Banks opsparingsprodukter udbydes alene til personer, som handler uden for deres erhverv, dvs. privatpersoner. Derudover skal du have MitID, være bosiddende i Danmark og myndig for at kunne indgå en aftale om opsparingsprodukt med Facit Bank.
Desuden indgår ”Oplysningsskema om beskyttelse af indskud”, samt ”Vilkår om netbank" i aftalegrundlaget.
Kontoen føres i danske kroner.
Vi gør opmærksom på, at Facit Bank ved indgåelsen af aftalen om opsparingskonto ikke yder finansiel rådgivning og vi påtager os derfor ikke noget ansvar i forbindelse hermed.
2. Acceptfrist
Når du modtager en aftale om en opsparingskonto fra Facit Bank, er der tale om et tilbud fra Facit Bank til dig. Tilbuddet bortfalder 30 dage efter modtagelsen, hvis du ikke forinden har underskrevet aftalen med MitID.
3. Anti-hvidvask oplysninger / FATCA /CRS
Facit Bank er, i henhold til hvidvasklovgivningen, forpligtet til forud for oprettelsen af en opsparingskonto, samt løbende, at indhente oplysninger om, hvor indsatte beløb på din opsparingskonto stammer fra samt at udføre løbende kontroller af din identitet og dine oplysninger. Hvis du ikke vil udlevere de nødvendige oplysninger til brug for disse kontroller, kan Facit Bank vælge ikke at indgå aftalen. Hvis aftalen om opsparingskonto allerede er indgået, kan Facit Bank efter varsling på 30 dage opsige aftalen.
Når du ansøger om en opsparingskonto i Facit Bank, er vi i henhold til myndighedskrav vedrørende FATCA og CRS forpligtet til at indhente en egenerklæring fra dig, hvor du fortæller os, om du er skattepligtig i et andet land end Danmark.
Hvis du er skattepligtig i enten USA eller en af de øvrige lande i CRS-fællesskabet, skal vi indhente dit såkaldte TIN-nr. (Tax Identification Number) eller anden type udenlandsk, individuelt identifikationsnummer (pendant til det danske CPR/CVR) og registrere det i vores systemer.
Du kan finde oplysning om, hvordan TIN-nr. til et givent land ser ud, samt i hvilke dokumenter nummeret kan findes, via nedenstående links:
OECD – TIN-numre: https://www.oecd.org/tax/automatic-exchange/crs-implementation-and-assistance/tax-identification-numbers/
EU – TIN-numre fordelt på land: https://ec.europa.eu/taxation_customs/tin/#/tin-country
USA – Skattenumre (TIN): https://www.irs.gov/individuals/international-taxpayers/taxpayer-identification-numbers-tin
Hvis du ikke kan finde dit TIN-nr., skal du kontakte myndighederne i det pågældende land.
4. Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret på din aftale om opsparingskonto. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du modtager den aftalte ydelse – altså din opsparingskonto. Hvis fristen udløber på en lørdag, søn- eller helligdag, Grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udløber fristen den førstkommende bankdag.
Fortrydelsesretten bortfalder, inden fristen er udløbet, hvis aftalen efter din udtrykkelige anmodning er blevet helt opfyldt af begge parter. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis du har indsat det aftalte minimumsbeløb i henhold til en aftalt bindingsperiode.
Når fortrydelsesfristen er udløbet, kan aftalen alene opsiges i overensstemmelse med betingelserne for den enkelte aftale om opsparingskonto.
Hvis du ønsker at fortryde din aftale om opsparingskonto, skal du kontakte os inden fristens udløb på 14 dage. Hvis du udnytter din fortrydelsesret, tilbagefører vi et eventuelt indestående til en af dig angivet konto. Alternativt, vil vi udbetale indestående til den konto, som vi modtog indbetalingen fra.
5. Indbetalinger
Du skal indbetale det aftalte minimumsbeløb på din opsparingskonto inden for 14 dage fra oprettelsen. Hvis du alene indsætter et beløb under minimumsgrænsen, vil Facit Bank efter fristens udløb opsige din opsparingskonto med øjeblikkelig virkning og tilbageføre det indsatte beløb dog fratrukket et gebyr.
Du kan til enhver tid orientere dig om Facit Banks gebyrer jf. vores prisliste https://facitbank.dk/prisliste-for-indlaan/ og her https://facitbank.dk/prisliste-for-gebyrer-og-serviceydelser/
Du kan som udgangspunkt under hele kundeforholdet indbetale beløb på din opsparingskonto. Facit Bank kan dog til enhver tid uden varsel og uden begrundelse nægte at modtage yderligere indbetalinger. Hvis dette sker, vil du modtage besked herom i din netbank.
Du kan maksimalt indbetale et beløb svarende til det beløb, som vil være dækket under ”Garantiformuen for indskydere” (”maksimumbeløbet”). https://facitbank.dk/hvem-er-vi/garantiformue/
Det er muligt at have flere aftaler om opsparingskonti i Facit Bank, men det samlede indestående på dine opsparingskonti må ikke overstige maksimumbeløbet.
Du kan på vores webside orientere dig om det til enhver tid gældende maksimumbeløb. https://facitbank.dk/prisliste-for-indlaan/
Hvis du indbetaler mere end maksimumbeløbet, bliver den del af beløbet, der er overstiger maksimumbeløbet ikke forrentet.
Facit Bank accepterer og modtager kun indbetalinger fra en dansk bankkonto tilhørende dig.
Du kan se dine indbetalinger, øvrige posteringer og kontovilkår i din Facit Bank netbank.
Indbetalinger tilskrives din opsparingskonto bankdagen efter beløbet er modtaget i Facit Bank. Lørdage, søn- og helligdage, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag samt dagen efter Kristi Himmelfartsdag er ikke bankdage.
Facit Bank kan ifølge aftale med andre danske pengeinstitutter være forpligtet til at tilbageføre eller spærre beløb, f.eks. beløb, der er overført som følge af svindel eller mistanke herom.
Hvis Facit Bank har mistanke om, at beløb er modtaget som følge af svindel, kan Facit Bank spærre konti indtil modtagelse af dokumentation for din berettigelse til beløbet.
6. Udbetalinger
Din opsparingskonto er ikke en betalingskonto, og der kan således ikke tilknyttes betalingsaftaler eller lignende fra en konto i Facit Bank.
Facit Bank tilbyder opsparingskonti
· uden binding eller opsigelse (Plusrente Fri Variabel og Plusrente Max Variabel),
· med binding (Plusrente Fast),
· med opsigelsesvarsel (Plusrente).
For Plusrente Fri og Plusrente Max Variabel gælder, at du i netbank eller mobilbank kan foretage standard overførsler til konto i en dansk bank.
For Plusrente Fast gælder, at det indbetalte beløb plus tilskrevne renter kan udbetales når bindingsperioden er ophørt.
For Plusrente gælder, at du til enhver tid kan opsige indlånsaftalen samt anmode om hel eller delvis udbetaling af indlånsbeløbet med det varsel som er angivet i indlånsaftalen. Opsigelsen skal meddeles Facit Bank skriftligt via netbanken.
For Plusrente Fast og Plusrente gælder, at udbetalinger før bindings- eller opsigelsesperiodens udløb kun kan foretages efter aftale med Facit Bank og mod betaling af en dekort. Facit Bank udbetaler alene beløb til en dansk bankkonto oplyst af dig. Udbetaling sker tidligst når Facit Bank har modtaget alle de nødvendige og korrekte oplysninger til at gennemføre transaktionen se pkt. 9.2.
Ved udbetalinger er rentedatoen den bankdag beløbet bliver hævet fra din opsparingskonto.
7. Renter
Rentesatsen på din opsparingskonto afhænger af, hvilken type opsparingskonto du har valgt, og renten er enten fast eller variabel.
Renter beregnes dagligt på grundlag af det til enhver tid indestående beløb på din opsparingskonto, og tilskrives din opsparingskonto årligt ultimo hvert kalenderår, eller pr. datoen for udbetaling, hvis din opsparingskonto er opsagt eller bindingsperioden er udløbet.
Bemærk, at den del af kontosaldoen, der overstiger maxbeløbet., ikke bliver forrentet – se pkt. 7.1. Du kan få udbetalt rentetilskrevne beløb, der øger kontosaldoen til mere end maxbeløbet., uden at betale dekort.
7.1 Rentesats og renteberegningsmåde
Rentesats og renteberegningsmåde fremgår af Indlånsaftalen.
For beregningsmåden "knæk" bliver satserne for de enkelte beløbsintervaller anvendt ved renteberegningen.
For beregningsmåden "trappe" gælder, at satsen i beløbsintervallet gælder fra 0 til beløbsgrænsen for trappeintervallet:
Beregningsmåde | Beløbsgrænse | Fast/variabel | Procentsats p.a. |
knæk | 24.999,00 | fast | 0,00000 |
trappe | 745.000,00 | fast | 1,50000 |
knæk | 9.999.999.999,00 | fast | 0,00000 |
Eksempler på renteberegning
Saldo 22.000 kr.
Hele saldoen bliver forrentet med 0,00 procent
Saldo 250.000 kr.
Hele saldoen bliver forrentet med 1,50 procent
Saldo 800.000 kr.
Saldoen mellem 0 og 745.000 kr. bliver forrentet med 1,50 procent
Saldoen mellem 745.000 kr. og 800.000 kr. bliver forrentet med 0,00 procent
Du kan på vores webside facitbank.dk finde nærmere information om gældende rentesatser. https://facitbank.dk/prisliste-for-indlaan/
7.2 Renteformel
Facit Banks opsparingsprodukter benytter renteformlen 30/360. Det betyder, at renteåret er 360 dage, og der beregnes rente for 30 dage i alle måneder. I februar beregnes renten af saldoen den 28. februar.
7.3 Fast rente
For en opsparingskonto med fast rente vil rentesatsen være uændret i hele den aftalte bindingsperiode.
7.4 Variabel rente
For en opsparingskonto med variabel rente, kan vi uden varsel ændre rentesatsen på din opsparingskonto, hvis ændringen er til fordel for dig.
Derudover kan vi med en måneds varsel ændre rentesatsen, hvis ændringen skyldes markeds-, indtjenings- eller konkurrencemæssige forhold i ind- og udland, herunder men ikke begrænset til risikomæssige, omkostningsmæssige- eller lovmæssige forhold f.eks. (ikke udtømmende):
hvis der sker ændringer i vores fundingomkostninger;hvis der over en længere periode er en ubalance mellem markedsrenter;
hvis der sker ændringer i vores fundingomkostninger;
hvis der over en længere periode er en ubalance mellem markedsrenter;
hvis vi pålægges øgede solvens-, kapital- eller likviditetskrav;
hvis det almindelige (generelle) renteniveau ændres; hvis vores risiko øges;
hvis vores omkostningsniveau stiger, herunder hvis der sker stigning i bidrag til garantiordninger eller hvis der sker lovændringer eller ændringer i retspraksis og praksis hos klagenævn eller myndigheder, som har betydning for Facit Bank;
hvis vores operationelle risiko øges;
hvis der sker stigning i omkostninger grundet ændring i brug af vores ressourcer og kapacitet eller andre forretningsmæssige hensyn der er uafhængig af udviklingen i det almindelige (generelle) renteniveau;
hvis der sker ændringer i skatter og afgifter, der har betydning for Facit Bank.
Vi kan med kort varsel på under 1 måned regulere renten, hvis det skyldes udefrakommende forhold som vi ikke har indflydelse på. Det kan f.eks. være (ikke udtømmende):
krig
Hvis renten på din opsparingskonto ændres, vil du modtage varslingsskrivelse og/eller besked herom i din Netbank eller via anden digital post, medmindre du har aftalt en anden kommunikationsform med os.
Er den variable rente på din opsparingskonto fastsat som et tillæg til Nationalbankens indskudsbevisrente, fungerer indskudsbevisrenten som en referencerente. Her bliver rentesatsen på din opsparingskonto ændret automatisk og uden varsel, når Nationalbanken ændrer indskudsbevisrenten - uanset om renten falder eller stiger. (https://www.nationalbanken.dk/da/vores-arbejde/stabile-priser-pengepolitik-og-dansk-oekonomi/officielle-rentesatser)
8. Gebyrer
Gebyrer opkræves i overensstemmelse med den til enhver tid gældende prisliste på facitbank.dk.
I tabellen ses et uddrag af de gebyrer som Facit Bank opkræver.
Netbank og mobilbank/Selvbetjeningsmulighed | 0 kr. |
Saldooplysning (gratis ved selvbetjening/netbank) | 50 kr. |
Dekort/Godtgørelse til Banken ved udbetaling af beløb før opsigelsesvarslets/bindingsperiondens udløb. (Gælder ikke for Plusrente Fri- og Max Variabel) | Rentesats på produktet + 1,5% p.a. (rentesats på oprettelsestidspunkt) |
Facit Bank kan ændre gældende gebyrer med 1 måneds varsel, når ændringerne er sagligt begrundet, f.eks. hvis
· der sker lovændringer, myndighedsforanstaltninger eller lign., som påfører os øgede omkostninger til administration eller lign. i forbindelse med den service, som gebyret vedrører, eller i forbindelse med services el. administration, der ikke hidtil er opkrævet gebyrer for,
· dine individuelle forhold gør, at en bestemt handling eller service, som gennemføres i forbindelse med lånets administration, fordyres væsentligt (f.eks. flytning til udlandet, el.lign.), eller
· der sker ændring i lovgivning, myndighedsforanstaltninger eller lignende forhold uden for Facit Banks kontrol, og som medfører øgede omkostninger for Facit Bank.
For tilkøbte serviceydelser kan gebyrer og gebyrforhøjelser indføres uden varsel. Du vil til enhver tid blive oplyst om prisen for en tilkøbt service, inden ydelsen udføres.
Hvis der sker en gebyrændring relevant for din opsparingskonto, vil du modtage varslingsskrivelse og/eller besked herom i din Netbank eller via anden digital post, medmindre du har aftalt en anden kommunikationsform med os.
9. Opsigelse og udbetaling før tid
9.1 Facit Banks mulighed for at opsige aftalen
Facit Bank kan opsige aftalen om opsparingskonto med 30 dages varsel. Hvis vi opsiger aftalen, vil du modtage en skriftlig og saglig begrundelse.
9.2 Din mulighed for at opsige aftalen
Du kan opsige din aftale om opsparingskonto jf. det evt. specifikke opsigelsesvarsel i din aftale og jf. disse betingelser.
Opsigelsesvarslet løber fra det tidspunkt, hvor Facit Bank har modtaget de til brug for udbetalingen nødvendige oplysninger, som til enhver tid kan findes på facitbank.dk
cpr-nummer der er tilknyttet kontoen,
registrerings- og kontonummer i Facit Bank, hvor pengene skal udbetales fra,
beløb du ønsker udbetalt – eventuelt hele beløbet, så kontoen lukkes,
ønsket udbetalingsdato.
registrerings- og kontonummer i et dansk pengeinstitut, hvor pengene skal udbetales til.
Opsigelser som ikke er modtaget en bankdag, anses for modtaget på den efterfølgende bankdag.
Ved opsigelse, uanset årsag, opgøres din konto inklusiv forfaldne renter, gebyrer og omkostninger pr. ophørsdagen.
Ønsker du udbetaling af beløb fra din opsparingskonto, før den faste bindingsperiode er udløbet, eller med kortere opsigelsesvarsel end angivet i din aftale, skal du betale en dekort til Facit Bank. Godtgørelsessatsen ved førtidig udbetaling fremgår på https://facitbank.dk/prisliste-for-indlaan/ og beregnes af det beløb, som ønskes til udbetaling.
Beregningseksempel
Beløb til udbetaling (inklusive tilskrevne renter) | 100.000 kr. |
Rentesats da konto er oprettet | 1,50 procent |
Dekort ved udbetaling (1,50 procent + rentesats ved oprettelse) | 3,00 procent |
Udløb af bindingsperiode, opsigelsesdato | 03-01-2026 |
Dags dato | 07-07-2025 |
Antal dekortdage | 180 |
Dekort for 1 år (360 dage = 3% af 100.000 kr.) | 3.000 kr. |
Dekort for antal dekortdage (3% af 100.000 kr. * 180/360) | 1.500 kr. |
Udbetaling af beløb før udløb af aftalt bindingsperiode eller med kortere varsel end angivet i din aftale om opsparingskonto, skal udgøre minimum kr. 25.000 og kan tage op til 31 dage efter din anmodning om udbetaling.
Hvis du har en opsparingskonto med opsigelse og variabel rente, og du anmoder om hel eller delvis udbetaling inden for 14 dage efter en varsling af renteændring, vil Facit Bank ikke beregne dekort af det udbetalte beløb.
Hvis du ønsker udbetaling af beløb, før bindingsperioden er udløbet, eller med kortere opsigelsesvarsel end angivet i din aftale om opsparingskonto, skal du kontakte Facit Bank skriftligt via netbanken.
10. Garantiordning
Du er med en opsparingskonto i Facit Bank dækket af Garantiformuen, hvis dit indskud er registreret i dit navn. Dækningen udgør p.t. op til 100.000 euro (ca. 745.000 DKK). Oplysning om garantiformuen findes på gii.dk.
Dækningen gælder for dit samlede engagement, dvs. selvom du har flere opsparingskonti er dækningen fortsat kun op til maksimum samlet 100.000 euro.
11. Kommunikation
Facit Bank indgår aftaler og kommunikerer på dansk.
Facit Bank er en digital bank, og bruger derfor som udgangspunkt digital post i kommunikationen mellem dig og os. Du modtager som udgangspunkt alle udskrifter, meddelelser, aftaler og vilkår m.v. fra Facit Bank elektronisk i din netbank, uanset om der i aftaler og vilkår m.v. anvendes udtryk som skriftligt, brev m.v. Elektroniske breve og dokumenter har samme retsvirkning, som var de modtaget med almindelig post.
Omfanget af kommunikationen, som sendes via digital post, bliver løbende udvidet.
Hvis vi under aftaleforholdet med dig, ændrer vores måde hvorpå vi sender digital post, vil du i god tid forinden modtage underretning herom.
Det er muligt at aftale med Facit Bank, at alle meddelelser og aftaler m.v. tilsendes pr. fysisk post. Der henvises i denne forbindelse til den gældende gebyrliste https://facitbank.dk/prisliste-for-gebyrer-og-serviceydelser/
Facit Bank kan situationsbestemt kommunikere med dig via den af dig oplyste e-mailadresse, og det kan også forekomme at post fremsendes fysisk.
12. Modregning
Facit Bank kan, uden forudgående meddelelse, modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos Facit Bank. Visse indlån kan efter lovgivningen være sikret imod kreditorforfølgning og dermed også imod modregning. Facit Bank noterer ikke sådanne begrænsninger på opsparingskonti.
13. God skik
Efter bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder skal Facit Bank oplyse om modtagelse af provisioner eller andet vederlag ved formidling af produkter og ydelser.
Se oplysninger om samarbejdspartnere og modtagelse af provisioner her https://facitbank.dk/produkter/forsikringsformidling/
14. Personoplysninger
Her i Facit Bank passer vi godt på dine personoplysninger. Du kan læse om hvordan vi behandler personoplysninger i vores privatlivspolitik her https://facitbank.dk/privatlivspolitik/
15. Klageadgang
Hos Facit Bank lytter vi til vores kunder, og vi gør vores bedste for at levere en god service. Oplever du som kunde, at din henvendelse ikke bliver håndteret på en tilfredsstillende måde, så har du flere muligheder for at klage til os. Husk at oplyse dit kontonummer på opsparingsaftalen. Ring til os på 63 11 39 00 eller send en mail til os på klageansvarlig@facitbank.dk
Kan vi ikke komme til enighed, kan du klage til det Det Finansielle Ankenævn, Amaliegade 7, 1256 København K, www.fanke.dk.
Du kan også indgive klagen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
16. Tilsyn
Facit Bank har tilladelse som pengeinstitut FT-nr. 28003 og vi har ligeledes tilladelse til at udøve forsikringsformidling.
Vores tilsynsmyndighed er Finanstilsynet, Strandgade 29, 1401 København K, www.ft.dk
17. Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister mellem dig og Facit Bank afgøres i henhold til dansk lov ved de danske domstole.
18. Ændring af betingelser for opsparingsprodukter
Facit Bank kan ændre disse betingelser for opsparingsprodukter uden varsel, når det er til fordel for dig. Øvrige ændringer kan ske med 2 måneders varsel. I så fald vil du modtage varslingsskrivelse og/eller besked herom i din Netbank eller via anden digital post, medmindre du har aftalt en anden kommunikationsform med os.
19. Kontaktinformationer
Facit Bank A/S
CVR-nr.40236546
Tlf.nr.: 63113900
Mailadresse: facitbank@facitbank.dk
Adresse; Østre Stationsvej 1, 5000 Odense C