Udlånsbetingelser

Gældende fra den 22. marts 2026

1. Omfang

Disse lånebetingelser udgør en del af din låneaftale/ dit gældsbrev (herefter kaldet ”låneaftale” eller ”låneaftalen”) med Facit Bank A/S, herefter benævnt ”Facit Bank”. Du har sammen med disse betingelser modtaget din konkrete låneaftale samt en kopi af de Standardiserede Europæiske Forbruger-Kreditoplysninger.

Hvis du til din låneaftale har tilknyttet en forsikring, vil der være særskilte betingelser for det pågældende forsikringsprodukt.

Vi gør opmærksom på, at Facit Bank ved indgåelsen af låneaftalen ikke yder finansiel rådgivning og vi påtager os derfor ikke noget ansvar i forbindelse hermed.

2. Kreditværdighedsvurdering og anti-hvidvaskoplysninger

Vi foretager på ansøgningstidspunktet en kreditværdighedsvurdering af dig og det kan også, hvis Facit Bank finder det nødvendigt, forekomme at en kreditværdighedsvurdering gentages senere under låneforholdets forløb. Vil du ikke give Facit Bank de anmodede oplysninger til brug for en senere kreditværdighedsvurdering, betragtes dette som misligholdelse af låneaftalen og eventuelt andre låneaftaler med Facit Bank.

Facit Bank er i henhold til hvidvasklovgivningen forpligtet til, forud for udbetaling i henhold til en låneaftale, samt under lånets løbetid, at udføre løbende kontroller af din identitet, dine oplysninger og din måde at anvende banken på. Såfremt du ikke vil udlevere de nødvendige oplysninger til brug for disse kontroller, kan Facit Bank vælge at betragte dette som en misligholdelse af låneaftalen.

3. Udbetaling

Når låneaftalen er godkendt af Facit Bank, udbetales lånebeløbet til en dansk bankkonto oplyst af dig i låneansøgningen. Hvis der er tale om refinansiering af din gæld hos andre låneudbydere (samlelån), udbetaler vi enten til en af dig/eller låneudbyderen oplyst dansk bankkonto.

Udbetaling sker snarest muligt efter kreditværdighedsvurderingen af dig er godkendt, og vi har modtaget alle de nødvendige oplysninger til oprettelse af låneaftalen.

Udbetalingen tilskrives din konto samme dag, som den foretages.

4. Ydelsen, indbetalinger og betalingsbetingelser

Den første ydelse du skal betale, er tillagt det rentebeløb der er påløbet fra lånets udbetaling og indtil den første opkrævning. Sidste rettidige dag for betaling af din månedlige ydelse er den sidste bankdag i måneden. Du skal altid betale det beløb, der er anført på opkrævningen.

Betalingerne skal tilmeldes Betalingsservice. Herefter trækkes den månedlige ydelse automatisk på forfaldsdagen fra den bankkonto, som er tilmeldt Betalingsservice. Hvis betalingen ikke sker via Betalingsservice, sender vi et indbetalingskort. Se gældende priser her, https://facitbank.dk/prisliste-for-gebyrer-og-serviceydelser/

De indbetalte ydelser vil først blive anvendt til betaling af en evt. forsikringsydelse, dernæst på renter og gebyrer, til sidst til afdrag på lånet.

Du kan til enhver tid i løbet af låneaftalens varighed, uden omkostninger, anmode om at modtage en amortiseringsplan, der viser bl.a. kommende betalinger, rentetilskrivning m.v. Amortiseringsplanen er kun gældende i forhold til de rente- og gebyromkostninger, der er gældende på tidspunktet for anmodningen.

Indbetalinger på din konto tilskrives samme bankdag som beløbet modtages.

Hvis du i en periode har et positivt indestående på din lånekonto, forrentes dette beløb ikke. Facit Bank kan tilbageføre beløb, der er indsat for meget på din konto, eller som er indsat ved en åbenlys fejl, f.eks. hvis det samme beløb indsættes to gange på samme dag. Tilbageførsel kan ske til den konto beløbet kom fra, eller en anden dansk konto oplyst af dig.

5. Misligholdelse og Facit Banks ret til at opsige aftalen

Hvis du ikke betaler din ydelse til tiden, vil du modtage rykkerskrivelser. Op til 3 af disse kan være pålagt et rykkergebyr. Ved fortsat manglende betaling, vil vi anse dette som en væsentlig betalingsmisligholdelse, som kan medføre, at lånet opsiges af Facit Bank. Hvis lånet opsiges, kan din konto blive tilskrevet inkassogebyr og inkassoomkostninger.

Ved for sen betaling vil Facit Bank, ud over den i låneaftalen aftalte rente, tilskrive din konto morarente på 26,08 %. Morarenten beregnes af det beløb, der står som restance på din konto. Du kan til enhver tid finde oplysninger om vores priser og rentesatser her https://facitbank.dk/prisliste-for-gebyrer-og-serviceydelser/

For misligholdte låneaftaler med produktet ”rentefri” gælder dog, at disse forrentes med den til enhver tid gældende procesrente jf. rentelovens § 5.

Facit Bank kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæssigt. Hvis rentetilskrivningen standser, og det ikke er efter aftale med dig, betyder det ikke, at Facit Bank giver afkald på at få forrentet sit krav eller dækning for senere påløbne omkostninger. Dette gælder, selv om der på et kontoudskrift eller lignende står, at rentetilskrivningen er standset.

Facit Bank kan opsige låneaftalen, hvis aftalen misligholdes væsentligt. Ud over misligholdelse med betaling som nævnt ovenfor, betragtes følgende øvrige punkter af Facit Bank som værende væsentlig misligholdelse:

a) Hvis de personlige og økonomiske oplysninger, du dokumenterede i ansøgningsprocessen, og som blev lagt til grund for bevilling af lånet viser sig ikke at være korrekte,

b) hvis du ikke vil udlevere de oplysninger Facit Bank efterspørger i henhold til bankens procedurer for bl.a. overholdelse af hvidvasklovgivningen,

c) hvis du misligholder andre aftaler indgået med Facit Bank,

d) hvis du udsættes for individuel retsforfølgning i form af udlæg eller arrest, eller du kommer under insolvensbehandling, herunder bl.a. konkurs, rekonstruktion, indleder forhandling om gældssanering eller om akkord,

e) hvis du afgår ved døden,

f) hvis du tager fast ophold uden for landets grænser, og der ikke forinden er truffet aftale om lånets afvikling,

g) du skifter bopæl uden at meddele dette skriftligt til Facit Bank senest 14 dage efter,

h) hvis øvrige væsentlige forudsætninger for aftalens indgåelse ikke længere er til stede

Hvis Facit Bank opsiger aftalen, uanset årsag, forfalder lånet til betaling ved opsigelsesvarslets udløb.

Hvis du misligholder en låneaftale med Facit Bank, forbeholder vi os samtidig med opsigelsen af den pågældende aftale, retten til, uden varsel, at opsige øvrige låneaftaler du har hos os.

5.1 Solidarisk hæftelse

Optager du et lån sammen med en anden, f.eks. din ægtefælle eller samlever, hæfter I solidarisk for lånet. Det betyder, at I begge hæfter for den fulde gæld. Dermed vil du skulle betale hele gælden, hvis den du låner sammen med ikke betaler, også efter en eventuel skilsmisse eller lignende.

6. Fortrydelsesret

Du har ret til at fortryde låneaftalen indenfor 14 dage efter, at du i disse betingelser og i låneaftalen har fået oplysning om fortrydelsesretten og aftalens vilkår.

Hvis du har underskrevet aftalen den 1. i en måned, er fristen for fortrydelse den 15. i måneden. Hvis fristen udløber på en lørdag/søndag, en helligdag eller på grundlovsdag, fredag efter Kristi Himmelfartsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag udløber fristen dog først den efterfølgende hverdag.

For at du kan dokumentere fortrydelsen, bør du meddele os om din beslutning om at fortryde skriftligt. Dette gør du ved at sende en e-mail til kundeservice facitbank@facitbank.dk med angivelse af kontonummer.

Hvis du fortryder inden den anførte frist, skal du kun tilbagebetale lånebeløbet samt påløbne renter indtil lånebeløbets tilbagebetaling. Lånebeløbet skal ved fortrydelse tilbagebetales snarest muligt og senest 30 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde låneaftalen.

7. Renter og gebyrer

Renter tilskrives kontoen bagud én gang om måneden og beregnes på grundlag af det aktuelle skyldige beløb fra dag til dag (rentes rente) af den til enhver tid værende restgæld inklusiv forfaldne renter og gebyrer, samt eventuelle rentebærende omkostninger.

Din rente er variabel, og den på underskriftstidspunktet gældende rentesats fremgår af låneaftalen.

På vores hjemmeside https://facitbank.dk/prisliste-for-udlaan/ findes bankens aktuelle udbudte rentesatser.

Vi kan uden varsel ændre rentesatser på udlån, hvis ændringen er til fordel for dig.

Derudover kan vi med en måneds varsel ændre rentesatsen, hvis

• ændringen skyldes markeds-, indtjenings- eller konkurrencemæssige forhold i ind- og udland, herunder men ikke begrænset til risikomæssige, omkostningsmæssige- eller lovmæssige forhold f.eks. (ikke udtømmende):

• der sker stigning i vores fundingomkostninger;

• der over en længere periode er en ubalance mellem markedsrenter;

• vi pålægges øgede solvens-, kapital- eller likviditetskrav;

• det almindelige (generelle) renteniveau stiger; hvis vores kreditrisiko øges

• vores omkostningsniveau stiger, herunder hvis der sker stigning i bidrag til garantiordninger, eller hvis der sker lovændringer eller ændringer i retspraksis og praksis hos klagenævn eller myndigheder, som har betydning for Facit Bank;

• krig

• der sker uventede penge- eller kreditpolitiske ændringer i ind- eller udland som påvirker det almindelige renteniveau, herunder bl.a. på penge- og obligationsmarkederne; hvis vores operationelle risiko øges

• der sker stigning i omkostninger grundet ændring i brug af vores ressourcer og kapacitet eller andre forretningsmæssige hensyn der er uafhængig af udviklingen i det almindelige (generelle) renteniveau

• der sker ændringer i skatter og afgifter, der har betydning for Facit Bank.

Facit Bank varsler rente- og gebyrændringer til dig i netbanken. Du kan se vores til enhver tid gældende gebyrliste her, https://facitbank.dk/prisliste-for-gebyrer-og-serviceydelser/. Endvidere vil ændringer fremgå af https://facitbank.dk/nyheder/.

Hvis vi regulerer renten, kan Facit Bank vælge at fastholde løbetiden i låneaftalen ved at ændre størrelsen af de månedlige ydelser. Dette vil fremgå af den første opkrævning efter en renteregulering.

Vi kan ændre gældende gebyrer med 1 måneds varsel, når ændringerne er sagligt begrundet, f.eks. hvis

a) der sker lovændringer, myndighedsforanstaltninger eller lign., som påfører os øgede omkostninger til administration eller lign. i forbindelse med den service, som gebyret vedrører, eller i forbindelse med services el. administration, der ikke hidtil er opkrævet gebyrer for,

b) dine individuelle forhold gør, at en bestemt handling eller service, som gennemføres i forbindelse med lånets administration, fordyres væsentligt (f.eks. ændret betalingsmetode, flytning til udlandet, el.lign.),

c) der sker ændring i lovgivning, myndighedsforanstaltninger eller lignende forhold uden for Facit Banks kontrol, og som medfører øgede omkostninger for Facit Bank

d) Facit Banks omkostninger i forbindelse med en eller flere services, der leveres stiger, eksempelvis gebyrer i forbindelse med Betalingsservice eller andre betalingsgebyrer

For tilkøbte serviceydelser kan gebyrer og gebyrforhøjelser indføres uden varsel. Du vil til enhver tid blive oplyst om prisen for en tilkøbt service inden ydelsen udføres.

8. Indbetalinger før tid og opsigelse af låneaftalen

Du kan til enhver tid foretage indbetalinger på -eller opsige låneaftalenaftalen uden varsel. Hvis du ønsker at indfri aftalen, skal du tilbagebetale hele restgælden inklusive renter og gebyrer pr. indfrielsesdagen. Ved førtidig opsigelse og indfrielse, er Facit Bank berettiget til at opkræve renter indtil indfrielsesdagen. Du kan til enhver tid få en indfrielsesopgørelse ved at kontakte Facit Banks kundeservice.

Ved opsigelse, uanset årsag forfalder restgælden inklusive renter, gebyrer og omkostninger til omgående betaling pr. indfrielsesdagen.

9. Rente- eller afdragsfrie måneder

Du har mulighed for at ansøge om rente- og/eller betalingsfrie måneder. Facit Bank  kan, såfremt du ikke er i restance, tilbyde dig et vist antal betalingsfrie måneder i lånets løbetid.

Hvis du vil ansøge om en rente- og/eller betalingsfri måned, skal du gøre dette senest den 4. i den måned, som du ønsker betalingsfri.

Du bør være opmærksom på, at rente- og/eller betalingsfrie måneder kan påvirke aftalens løbetid og kreditomkostninger.

Såfremt der er aftalte rente- eller afdragsfrie måneder, skal det fremgå særskilt af låneaftalen.

For at bibeholde en rentefri periode, skal du betale i henhold til låneaftalen. Hvis du misligholder din låneaftale, bortfalder vilkårene om rentefrihed og rentetilskrivning påbegyndes straks.

Facit Banks almindelige gebyrer for serviceydelser fremgår af vores hjemmeside og oplyses på forespørgsel. Den gældende prisliste kan ses her https://facitbank.dk/prisliste-for-gebyrer-og-serviceydelser/

10. Kommunikation og digital post

Facit Bank indgår aftaler og kommunikerer på dansk.

Facit Bank er en digital bank, og bruger derfor som udgangspunkt digital post i kommunikationen mellem dig og os. Du modtager som udgangspunkt alle udskrifter, meddelelser, aftaler og vilkår m.v. fra Facit Bank elektronisk i din netbank, uanset om formuleringen i aftaler og vilkår m.v. lyder på ”skriftligt”, ”brev” m.v. Elektroniske breve og dokumenter har samme retsvirkning, som var de modtaget med almindelig post.

Omfanget af kommunikationen, som sendes via digital post bliver løbende udvidet.

Såfremt vi under aftaleforholdet med dig, ændrer vores måde hvorpå vi sender digital post, vil du i god tid forinden modtage underretning herom.

Det er muligt at aftale med Facit Bank, at alle meddelelser og aftaler m.v. tilsendes pr. fysisk post. Der henvises i denne forbindelse til den gældende prisliste her https://facitbank.dk/prisliste-for-gebyrer-og-serviceydelser/

Facit Bank kan situationsbestemt kommunikere med dig via den af dig oplyste e-mailadresse, og det kan også forekomme at post fremsendes fysisk.

11. Modregning

Facit Bank kan, uden forudgående meddelelse, modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos Facit Bank.

12. God skik

Efter bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder skal Facit Bank oplyse om modtagelse af provisioner eller andet vederlag ved formidling af produkter og ydelser.

Se oplysninger om samarbejdspartnere og modtagelse af provisioner her https://facitbank.dk/produkter/forsikringsformidling/

13. Personoplysninger

Her i Facit Bank passer vi godt på dine personoplysninger. Du kan læse om hvordan vi behandler personoplysninger i vores privatlivspolitik https://facitbank.dk/privatlivspolitik/

14. Klageadgang

Hos Facit Bank lytter vi til vores kunder, og vi gør vores bedste for at levere en god service. Oplever du som kunde, at din henvendelse ikke bliver håndteret på en tilfredsstillende måde, så har du flere muligheder for at klage til os. Husk at oplyse dit låneaftalenummer. Ring til os på 63 11 39 00.

Hvis du herefter fortsat er uenig i vores behandling af din henvendelse eller resultatet heraf, kan du kontakte den klageansvarlige på klageansvarlig@facitbank.dk

Kan vi ikke komme til enighed, kan du klage til det Det Finansielle Ankenævn, Amaliegade 7, 1256 København K, www.fanke.dk.

Klager vedrørende bankens overholdelse af den finansielle lovgivning kan indbringes for Finanstilsynet.

Vedrører klagen et forsikringsprodukt henvises du til forsikringsudbyder jf. forsikringsaftalen.

15. Tilsyn

Facit Bank A/S har tilladelse som pengeinstitut FT-nr. 28003 og vi har ligeledes tilladelse til at udøve forsikringsformidling.

Vores tilsynsmyndighed er Finanstilsynet, Strandgade 29, 1401 København K, www.ft.dk

16. Lovvalg og værneting

Eventuelle tvister mellem dig og Facit Bank afgøres i henhold til dansk lov ved de danske domstole.

17. Kontaktinformationer

Facit Bank A/S

CVR-nr.40236546

Tlf.nr.: 63113900

Mailadresse: facitbank@facitbank.dk

Adresse; Østre Stationsvej 1, 5000 Odense C